I mine lydfortællinger ligger nu også en sang synget af Frederik på 4 år. Efter at vi havde leget længe med forskellige skøre indspilninger og Frederik havde sunget denne sang med lange pauser mellem versene og et vers ind imellem som han ikke rigtigt kunne huske, så klippede jeg det bedste ud. Hvilket resulterede i at han stolt hører sin sang igen og igen.
Da jeg midt i vores leg forlod computeren et øjeblik hørte jeg at Frederik nu selv kunne optage og afspille det han lige havde optaget. Meget imponerende synes jeg. Før var det mig der havde ført musen og Frederik der snakkede. Han havde altså fulgt godt med i hvad der skete på skærmen. (Sofia på 2 år fulgte også med i vores leg, hende kommentar var: "Frederik tegner!")
mandag den 12. november 2007
torsdag den 8. november 2007
Læringen
Når jeg nu skal forsøge at beskrive hvordan jeg lærer noget nyt, så er det vigtigste i min læreprocess at jeg har afprøvet det hele selv. Ved at afprøve og lege med opgaverne samtidigt med at jeg sommetider kunne spørge om hjælp eller finde hjælp i manualbasen eller i de rigtigt gode vejledninger på BB, har jeg lært rigtigt meget. At jeg nu bliver"tvunget" til at tænke over dette, sætter jo en masse tanker igang mht. hvordan man senere som pædagog skal lære børnene noget.
Med hensyn til børnene så er de jo generelt meget ivrige efter at lære. Det er jo egentligt en stor del af deres liv. Så hvis man som pædagog benytter sig af de rigtige metoder, så kan man virkeligt lære børnene meget.
Med hensyn til børnene så er de jo generelt meget ivrige efter at lære. Det er jo egentligt en stor del af deres liv. Så hvis man som pædagog benytter sig af de rigtige metoder, så kan man virkeligt lære børnene meget.
Reflektion efter at have arbejdet med lyd.
Min lydoptagelse lavede jeg ved først at fortælle historien i et lydspor. Herefter fandt jeg alle lydene her http://www.findsounds.com/ og lagde dem i et andet lydspor. Jeg hentede dem ind ved at højreklikke på det jeg havde valgt inde i findsounds og gemme lyden, tilbage i Audacity valgte jeg nu projekt - importer lyddata. Efterhånden som jeg fandt lydene lagde jeg dem ind i det samme spor. Imellem disse lyde lagde jeg sekvenser med stilhed. Dette gjorde jeg ved at kopiere det afsnit af historien som lå imellem lydene ind i det andet lydspor, markere det vælge rediger - stilhed. Løbende imens jeg arbejdede gemte jeg projektet i fil - gem som. Tilsidst konverterede jeg den til MP3, ved at vælge fil - eksporter som MP3, jeg valgte ja ved vinduet hvor der spørges om jeg vil finde lame_enc.dll, fandt den derefter på harddisken, åbnede mappen, i det nye vindue klikkede jeg på ok, da jeg ikke ønskede at redigere ID3 tags. (Fulgte manualbasens vejledning.)
Optagelsen uploadede jeg i podomatic. Her benyttede jeg mig af vejledningen fra BB. Men podomatic skrav at der var sket en fejl, da jeg ville overføre historien til denne blog. Jeg endte derfor med at lægge koden til historien ind.
Optagelsen uploadede jeg i podomatic. Her benyttede jeg mig af vejledningen fra BB. Men podomatic skrav at der var sket en fejl, da jeg ville overføre historien til denne blog. Jeg endte derfor med at lægge koden til historien ind.
tirsdag den 6. november 2007
Computerspil
For at reflektere over "computerspil i pædagogiske institutioner" og pædagogens rolle, så synes jeg at det er relevant først at se på samfundets udvikling.
I bogen "Børn og familie i det postmoderne samfund" kan man læse at samfundet idag kendetegnes ved konstant forandring og udvikling. Denne udvikling gør at samfundet måske ikke engang er det samme fra generation til generation. Børn kan altså forvente at komme til at leve op under helt andre forhold og livsvilkår end deres forældres. Dette betyder at forældre, pædagoger og politikkere, som har ansvar for børns fremtid og ønsker at forberede børnene på livet, ikke længere kan opdrage per tradition. Men i stigende omfang bliver nødt til at forholde sig kritisk reflekterende til deres egne indsatser og til de strategier, der ligger til grund herfor.
Denne udvikling må vi altså som pædagoger have i tankerne og respektere når vi har med børn at gøre.
Derfor mener jeg at det er rigtigt, som der står i teksten "Doom i Havnbjerg", at vi må bevæge os væk fra den pædagogiske tænkning, som grundlæggende bygger på ideen om, at viden overføres fra lærer til elev som "faste pakker" eller som færdige redskaber til at bearbejde information med.
Vi må se i øjnene at vi ikke kan vide alt omkring det nye i samfundet og hvordan det udvikler sig. Dette ville også nærmest være umuligt med hensyn til computerverdenen. Da denne virkeligt er i en højt accelererende udvikling.
Vi må altså benytte os af andre pædagogiske metoder for og som der står i "Doom i Havnbjerg" kan vi benytte os af at børnenes brug af computere kan være til inspiration for en pædagogisk udvikling, ikke mindst fordi det er muligt at få øje på andre former for læreprocesser end dem vi normalt betjener os af. bl.a. en læreprocess der ikke er underlagt den formålsstyrring som i støøre eller mindre grad altid præge pædagogik og indlæring.
Samfundet kræver altså at vi som pædagoger idag skal være åbne for nytænkning og udvikling af nye metoder.
Mange pædagoger vil nok, som pædagogerne i Huset, være usikre og bekymrede omkring deres egne kompetancer. Men jeg mener at vi som pædagoger må indse at, med den rivende udvikling der sker, kan vi ikke have viden omkring alt. Vi kan ikke længere benytte os af gamle vaner og traditioner. Vi må altså benytte os af nye metoder.
Her synes jeg at det var en rigtig god måde de organiserede tiden i computerrummet på i Havnbjerg. Her blev det overdraget til børnene med hjælp fra de voksne. Denne måde må være utroligt lærende for børnene særligt med hensyn til sociale kompetancer. Pædagogerne benytter her de kompetancer og den viden som de har og overlader computer kompetancerne til børnene.
Gennem "Doom i Havnbjerg" fik jeg virkeligt åbnet øjnene op for hvordan computeren kan hjælpe især drengene med deres udvikling. De kan jo ved hjælp af computeren skabe en drengekultur, midt i den meget kvindedominerende verden som de er meget overvåget af idag.
Børn er jo pga samfundsudviklingen mere overvåget idag. Legen imellem børn idag foregår i institutioner med et flertal af kvindelige pædagoger til at overvåge børnene. Før i tiden legede børnene i gården eller på gaden og havde her bedre muligheder for at lege frit. Med computeren er der bedre muligheder for drengene for at skabe en drengekultur.
I bogen "Børn og familie i det postmoderne samfund" kan man læse at samfundet idag kendetegnes ved konstant forandring og udvikling. Denne udvikling gør at samfundet måske ikke engang er det samme fra generation til generation. Børn kan altså forvente at komme til at leve op under helt andre forhold og livsvilkår end deres forældres. Dette betyder at forældre, pædagoger og politikkere, som har ansvar for børns fremtid og ønsker at forberede børnene på livet, ikke længere kan opdrage per tradition. Men i stigende omfang bliver nødt til at forholde sig kritisk reflekterende til deres egne indsatser og til de strategier, der ligger til grund herfor.
Denne udvikling må vi altså som pædagoger have i tankerne og respektere når vi har med børn at gøre.
Derfor mener jeg at det er rigtigt, som der står i teksten "Doom i Havnbjerg", at vi må bevæge os væk fra den pædagogiske tænkning, som grundlæggende bygger på ideen om, at viden overføres fra lærer til elev som "faste pakker" eller som færdige redskaber til at bearbejde information med.
Vi må se i øjnene at vi ikke kan vide alt omkring det nye i samfundet og hvordan det udvikler sig. Dette ville også nærmest være umuligt med hensyn til computerverdenen. Da denne virkeligt er i en højt accelererende udvikling.
Vi må altså benytte os af andre pædagogiske metoder for og som der står i "Doom i Havnbjerg" kan vi benytte os af at børnenes brug af computere kan være til inspiration for en pædagogisk udvikling, ikke mindst fordi det er muligt at få øje på andre former for læreprocesser end dem vi normalt betjener os af. bl.a. en læreprocess der ikke er underlagt den formålsstyrring som i støøre eller mindre grad altid præge pædagogik og indlæring.
Samfundet kræver altså at vi som pædagoger idag skal være åbne for nytænkning og udvikling af nye metoder.
Mange pædagoger vil nok, som pædagogerne i Huset, være usikre og bekymrede omkring deres egne kompetancer. Men jeg mener at vi som pædagoger må indse at, med den rivende udvikling der sker, kan vi ikke have viden omkring alt. Vi kan ikke længere benytte os af gamle vaner og traditioner. Vi må altså benytte os af nye metoder.
Her synes jeg at det var en rigtig god måde de organiserede tiden i computerrummet på i Havnbjerg. Her blev det overdraget til børnene med hjælp fra de voksne. Denne måde må være utroligt lærende for børnene særligt med hensyn til sociale kompetancer. Pædagogerne benytter her de kompetancer og den viden som de har og overlader computer kompetancerne til børnene.
Gennem "Doom i Havnbjerg" fik jeg virkeligt åbnet øjnene op for hvordan computeren kan hjælpe især drengene med deres udvikling. De kan jo ved hjælp af computeren skabe en drengekultur, midt i den meget kvindedominerende verden som de er meget overvåget af idag.
Børn er jo pga samfundsudviklingen mere overvåget idag. Legen imellem børn idag foregår i institutioner med et flertal af kvindelige pædagoger til at overvåge børnene. Før i tiden legede børnene i gården eller på gaden og havde her bedre muligheder for at lege frit. Med computeren er der bedre muligheder for drengene for at skabe en drengekultur.
onsdag den 10. oktober 2007
Reflektion efter opgaven.
Denne historie er lavet med photoshop, imageready og photobucket.
Det er jo fantastisk alt det man kan på computeren. Det giver jo børn en masse muligheder og os kommende pædagoger en masse ideer til aktiviteter.
Jeg fik også kigget lidt inde i photobucket, her er der også mange sjove funktioner. F.eks. kan man sætte sine billeder op som en lille film med lyd, musik, forskellige baggrunde o.m.m.
Billederne af: en pære, en bil, helicopter, fugl, elefant, en struds, giraf, tyrefægtning, Grønland, sæl, hue, er lånt i Flickr.
Det er jo fantastisk alt det man kan på computeren. Det giver jo børn en masse muligheder og os kommende pædagoger en masse ideer til aktiviteter.
Jeg fik også kigget lidt inde i photobucket, her er der også mange sjove funktioner. F.eks. kan man sætte sine billeder op som en lille film med lyd, musik, forskellige baggrunde o.m.m.
Billederne af: en pære, en bil, helicopter, fugl, elefant, en struds, giraf, tyrefægtning, Grønland, sæl, hue, er lånt i Flickr.
Abonner på:
Opslag (Atom)
